Jean Gaussin, en ung mand af bedre familie fra provinsen, er kommet til Paris for at uddanne sig til diplomat. Ved et kostumebal træffer han den næsten tyve år ældre, men stadig smukke og charmerende, letlevende Fanny Legrand. Hun opsøger ham senere hen, og de to flytter sammen i et pseudoægteskabeligt forhold, på forhånd begrænset til det tidspunkt, hvor Jean er færdiguddannet og formodes at rejse til en eller anden fjerntliggende fransk delegation.
Forholdet bliver dog fra Jeans side efterhånden kølnet, men Fanny, der godt ved, at det bliver det sidste forhold i hendes "karriere", og drømmer om et borgerligt liv med mad på bordet, hyggelige aftener foran pejsen og fast tag over hovedet, forsøger at holde ham fast i et stadig mere kvælende forhold. Da en af Jeans venners elskerinde begår selvmord netop fordi hendes elsker brød deres forhold, vover han ikke at forlade Fanny, og bliver nærmest en slave af hende, af angst for at få hendes død på samvittigheden.
"Sappho" er i mange henseender en senere ætling af Dumas d. Yngres "Kameliadame", men i modsætning til Marguerite Gautier er Fanny Legrand - "Sappho" – ingen engel, og Jean Gaussins moralske egenskaber såvist heller ikke fuldt på højde med Armand Duvals.
