Overgangen mellem fiktion og sagprosa er glidende i Gyrithe Lemches forfatterskab. "Anadyomene og andre fortællinger" er en samling noveller, der for nogles vedkommende netop viser denne tendens, der udspringer af hendes meget metaforrige kvindesaglige artikler - tit og ofte med iboende allegoriske træk. Dette gør dem svære at skelne fra de fiktive værker, og fortællingen "Retfærdighedens By" fra denne samling er et udpræget eksempel herpå.
Gyrithe Lemche, 1866-1945, var dansk forfatter og huskes især som leder af Dansk Kvindesamfund, hvis historie hun skrev i "Dansk Kvindesamfund gennem 40 Aar" (1912). Desuden redigerede hun bevægelsens blad "Kvinden og Samfundet" i årene omkring vedtagelsen af kvindernes valgret 1915. Men hun kom i modvind med sit syn på moderskabet som det ideelle sted at tjene kvindesagen fra, mens kvinder, ifølge hende betalte en høj pris for deres forsøg på erotisk eller kunstnerisk selvrealisering. Hun blev dog vidt anerkendt for sit arbejde for kvindesagen og var privat lykkelig gift og fødte ti børn. Hun forsvarede også kvinders ret til at få børn uden for ægteskab grundet sin store tiltro til moderskabet som kvindelivets største værdi og væsentligste mulighed for at opnå en selvstændig kvindeidentitet.
Overgangen mellem fiktion og sagprosa er glidende i Gyrithe Lemches forfatterskab. "Anadyomene og andre fortællinger" er en samling noveller, der for nogles vedkommende netop viser denne tendens, der udspringer af hendes meget metaforrige kvindesaglige artikler - tit og ofte med iboende allegoriske træk. Dette gør dem svære at skelne fra de fiktive værker, og fortællingen "Retfærdighedens By" fra denne samling er et udpræget eksempel herpå.
Gyrithe Lemche, 1866-1945, var dansk forfatter og huskes især som leder af Dansk Kvindesamfund, hvis historie hun skrev i "Dansk Kvindesamfund gennem 40 Aar" (1912). Desuden redigerede hun bevægelsens blad "Kvinden og Samfundet" i årene omkring vedtagelsen af kvindernes valgret 1915. Men hun kom i modvind med sit syn på moderskabet som det ideelle sted at tjene kvindesagen fra, mens kvinder, ifølge hende betalte en høj pris for deres forsøg på erotisk eller kunstnerisk selvrealisering. Hun blev dog vidt anerkendt for sit arbejde for kvindesagen og var privat lykkelig gift og fødte ti børn. Hun forsvarede også kvinders ret til at få børn uden for ægteskab grundet sin store tiltro til moderskabet som kvindelivets største værdi og væsentligste mulighed for at opnå en selvstændig kvindeidentitet.
