Efter 1864 blev Danmark forvandlet til en småstat. Nederlaget i krigen mod Preussen og Østrig var imidlertid knyttet til landjorden, bl.a. til Dybbøl og Als. På havet var billedet et ganske andet. Her var Danmarks sømilitære overmagt slående, og det havde været nærliggende for landets ledelse dengang at drage fordel af Danmarks overmagt på havet. Det skete ikke.
    De danske søfolk mødte ikke stor opbakning fra politikerne, som i stedet for at følge op på sejrene på havet, udsendte dekreter om, hvordan suppefedt fra skibskokkenes gryder skulle fordeles mellem matroserne,

Krigen på havet -1864 - omkring Jylland er en beretning om de barske vilkår, søens folk måtte udholde ombord på datidens træskibe, når kanonerne tordnede og kanonkuglerne pløjede sig gennem skibssidernes egetræ
   I bogen kan man blandt andet læse, at den østrigske søløjtnant Karl Seemann von Treuenwart på fregatten Schwarzenberg om aftenen den 9. maj 1864 umiddelbart efter søslaget ved Helgoland skrev til sine forældre: ”Jeg har lige været nede hos lægerne. En slagtebænk er som en kunstsalon i forhold til officersmessen og banjerdækket.”  
 
Med Benno Blæsilds bog foreligger for første gang – efter 150 år- en samlet beskrivelse af krigen, og det er samtidig første gang, at krigen belyses fra søfolkenes synspunkt og ikke fra politikernes. Bogens illustrationer er foruden rekonstruktioner i vid udstrækning dokumentariske: malerier og stik udført af øjenvidner, kunstnere og søfolk, desuden en række bemærkelsesværdige fotos af besætningerne på henholdsvis Schwarzenberg og Jylland.