Gennem bogens forløb illustreres hendes faglige udvikling, og man oplever som læser samspillet og konnotationerne mellem Frydendahls tidligere arbejde og nye fotos produceret til bogen i 2022. Derved står bogen ligeledes som et portræt af Frydendahl som fotograf. Portrætterne ledsages af et perspektiverende essay skrevet af Elizabeth Renstrøm, tidligere Senior Photo Editor på The New Yorker. I stort omfang har fotografierne optrådt i andre sammenhænge, hvorfor bogen også indeholder et appendiks, hvor læseren kan følge værkernes oprindelse. De fotograferede er både kendte, ukendte og fotografen selv. Frydendahl bryder konventionerne for traditionelt portrætbaseret fotografi og har en særlig evne til at blotlægge en rejse for beskueren ind i et intimt rum, hvor skel mellem sociale- og kulturelle klasser, landegrænser og det fremmed udviskes. Et rum, hvor man møder universelle emner som sorg, ensomhed, identitet, venskab og familiebånd. Portrætterne rummer skrøbelighed, entusiasme, uskyldighed, naivitet, skønhed og akavethed. Frydendahl inddrager sig selv, sin familie og venner i sit arbejde, hvilket skaber både følsomme og vedkommende billeder med en distinkt signatur og potent visuel poesi. Hendes tilgang er intuitiv og nærværende. Hun er uadskillelig fra sine billeder. Forbindelsen til den fotograferede er altafgørende, hvilket gør, at man som beskuer mærker hendes billeder. Bogens titel henviser til det tidspunkt, hvor livet peaker. Til den tid, hvor du formodes at nå dit højdepunkt, men spekulerer på, om det virkelig er det. Det handler ikke om teenagere og unge. Nogle mennesker når deres højdepunkt før teenageårene, mens det kulminerer for andre langt senere hen i livet. Salad Days beskriver den naivitet og akavethed, der er forbundet med ikke at vide alt endnu – uanfægtet alder.Bogen bevæger sig i grænselandet mellem kunstfotografi, dokumentarisme og kommercielle fotos og søger at gøre op med prædefinerede opfattelser af fotografiet som medie og kunstform. Her udforskes, hvad portrættet er og kan.