Da Danmark stod i centrum for verdenshistoriens største drama
Den Kolde Krig var ikke bare noget, der foregik langt væk mellem USA og Sovjetunionen. For os herhjemme betød årene fra 1945 til 1991 en total forvandling af alt det, vi troede, vi vidste om Danmark.
Vi gik fra at være det lille, neutrale land til at blive en strategisk stopklods i Østersøen som kernemedlem af NATO. Frygten for atomkrig sivede ind alle vegne, fra de tunge beslutninger på Christiansborg til hverdagen i de danske stuer, hvor beskyttelsesrum og beredskabsplaner pludselig blev en del af virkeligheden.
I dag mærker vi en kæmpe bølge af læsere, der søger mod historiebøgerne for at forstå, hvordan vi overhovedet navigerede i det vilde, storpolitiske spil. Uanset om du læser med til en opgave eller bare er totalt opslugt af historiens vingesus, findes der så meget fantastisk litteratur.
Du kan læse om alt fra de hemmelige bunkere dybt inde i skovene til de vildeste diplomatiske slagsmål bag lukkede døre. Gennem bøger som Danmark under den kolde krig eller de store biografier får vi et indblik i en tid, hvor friheden aldrig nogensinde blev taget for givet.
Fra neutralitet til NATO: Valgene der ændrede alt
Efter befrielsen i 1945 stod Danmark med et kæmpe dilemma. Mindet om besættelsen sad som en knude i maven på alle, og ønsket om at undgå en ny krig overskyggede alt andet.
Da forsøget på en nordisk alliance faldt til jorden, og Påskekrisen i 1948 satte gang i rygterne om en sovjetisk invasion, blev kursen lagt helt om. I 1949 tog vi det historiske spring og blev en del af NATO, hvilket var et totalt brud med alt, hvad vi tidligere havde gjort.
Men det var en balancegang på en knivsæg. Danmark sagde nej til både fremmede baser og atomvåben på dansk jord i fredstid for ikke at provokere for meget.
Hvis du vil helt tæt på de politiske intriger, er bøgerne om tidens udenrigspolitik og de interne kampe i partierne helt uundværlige. De viser præcis, hvordan man prøvede at berolige østblokken, mens man samtidig søgte tryghed hos Vesten.
Hverdagslivet i skyggen af jerntæppet
Den Kolde Krig handlede ikke kun om missiler og alliancer, men i den grad også om kultur og den måde, vi lever på i dag. Marshallhjælpen fra USA kickstartede ikke bare økonomien, den bragte også en bølge af amerikansk livsstil med sig.
Pludselig var der tyggegummi, rock'n'roll, køleskabe og smarte biler overalt. Men under den polerede overflade lurede alvoren altid.
Frygten for atomvåben toppede under Cubakrisen, hvor hele verden holdt vejret i kollektiv angst. Herhjemme blev Hjemmeværnet og Civilforsvaret en del af hverdagen, og mange kan stadig huske lyden af sirenerne fra de ugentlige øvelser. Litteratur om den sociale historie giver en helt unik og personlig forståelse af, hvordan det var at vokse op i en verden, der var delt midt over.
Bornholm og de glemte brændpunkter
Mens resten af landet festede i maj 1945, ramte skæbnen Bornholm helt anderledes. Øen blev bombet og besat af sovjetiske tropper helt frem til foråret 1946.
Det kapitel er så vigtigt for at forstå vores forhold til Sovjetunionen gennem resten af krigen. Bornholm var altid et følsomt punkt, præcis som Thule-basen på Grønland blev det senere med de hemmelige aftaler om atomvåben, som offentligheden intet anede om.
Er du til de mere dramatiske og oversete historier, så findes der fremragende læsning i værker som Bornholm i krig og fred eller de dybe analyser af Thule-sagen. Det er fortællinger, der minder os om, at Danmark lå lige i skudlinjen, hvis den kolde krig nogensinde var gået fra kølig til glødende varm.
Alt det, du har spurgt om: Danmark og Den Kolde Krig
Spørgsmål: Hvorfor droppede Danmark neutraliteten og valgte NATO i 1949?
Svar: Det var ren og skær nødvendighed. Usikkerheden i Europa voksede eksplosivt efter krigen, især med kuppet i Tjekkoslovakiet og frygten for sovjetisk fremmarch. Da drømmen om et nordisk forsvar brast, så man NATO som den eneste vej til at sikre Danmarks frihed.
Spørgsmål: Hvad betød Marshallplanen egentlig for os?
Svar: Det var en økonomisk kæmpeindsprøjtning fra USA, der fik Danmark på fode igen efter krigens ødelæggelser. Men det var mere end bare penge, det var også en kulturel rejse, der knyttede os tæt til de vestlige idealer om demokrati, frihed og det gode liv.
Spørgsmål: Kan man stadig se spor fra krigen i dag?
Svar: Ja, i den grad! Landskabet er fyldt med gamle bunkere og radaranlæg. Det mest vilde eksempel er nok Regan Vest, det gigantiske bunkeranlæg bygget til at redde regeringen og kongehuset under et atomangreb. I dag er det heldigvis et museum, man kan besøge.
Find din næste store historiske læseoplevelse
Uanset om du elsker de store politiske linjer eller de små, hjerteskærende menneskeskæbner, så er Den Kolde Krig et emne, man aldrig bliver færdig med.
Du kan starte med en bred klassiker som Den Kolde Krig og Danmark for at få styr på det hele, eller kaste dig over spændende titler som Ulvepigen Tinka eller Agent i Danmark for at mærke suset fra spionage og hemmeligheder. Historien forklarer, hvorfor vores verden ser ud, som den gør, og bøgerne er vores absolut bedste måde at forstå de valg, der blev truffet, dengang alt stod på spil.
