Typer af humor
Humor er en levende og mangfoldig del af vores hverdag. Den kan samle os, skabe glæde og afsløre, hvem vi er som mennesker. Hvilken slags humor der får os til at grine, siger ofte mere om os selv, end vi tror. Fra den lune, samlende vits til den selvironiske kommentar eller det absurde indslag i en roman, humorens mange former udfolder sig både i vores relationer og i bøgernes univers. Her får du et indblik i, hvordan forskningen deler humor op, og hvordan de forskellige humorstile sætter præg på både vores læsning og personlighed.
Fire hovedtyper humor ifølge videnskaben
Psykolog Rod Martin har identificeret fire centrale humorstile: affiliativ, selvforstærkende, aggressiv og selvnedværdigende humor. Hver stil har sin egen karakter og betydning for vores velbefindende.
Affiliativ humor handler om at skabe gode relationer gennem sjove anekdoter og venlige vittigheder, der får fællesskabet til at blomstre. Man møder den ofte i romaner, hvor karaktererne bruger humor til at binde sig tættere sammen, som i flere fortællinger af Nick Hornby eller i Hella Joofs lette tone.
Selvforstærkende humor er den, vi bruger over for os selv. Det kan være en indre evne til at se det sjove i udfordringer og håndtere stress gennem latter. Mange selvbiografier og personlige essays, for eksempel af David Sedaris, rummer denne form for humor, som har vist sig at øge både modstandskraft og livsglæde.
Aggressiv humor kan derimod skabe afstand. Her bruges sarkasme eller latterliggørelse for egen vindings skyld, hvilket i længden kan skade relationer og føre til isolation. Romaner med skarpe, satiriske stemmer, som i visse værker af Bret Easton Ellis, giver ofte et indblik i denne mere kantede humortype.
Selvnedsættende humor viser sig, når man gør grin med sig selv for at underholde andre, men det kan også dække over lavt selvværd. Memoirer og romaner, hvor hovedpersonerne bruger selvkritiske jokes, illustrerer denne stil. Selvironi kan virke samlende, men hvis den bliver overdreven, kan den forstærke negative følelser.
Humor og personlighedstræk
Forskning peger på, at vores humorstil hænger tæt sammen med vores personlighed. Ekstraversion forbindes ofte med affiliativ og selvforstærkende humor, mens personer med højt niveau af neuroticisme kan have tendens til selvnedsættende humor.
Hvis du er nysgerrig på din egen humorprofil, findes der spørgeskemaer som Humor Styles Questionnaire (HSQ), hvor du kan få et indblik i, hvilke stilarter der dominerer hos dig. Men ofte kan du også mærke det på, hvilke bøger og karakterer der får dig til at trække på smilebåndet.
Positive vs. negative effekter af humor
De to positive stilarter, affiliativ og selvforstærkende humor, er forbundet med øget livsglæde, bedre trivsel og stærkere sociale relationer. Forskning viser, at disse former for humor kan beskytte mod stress og fremme psykisk velvære.
Omvendt kan aggressiv og selvnedsættende humor virke skadende, både for den enkelte og for omgivelserne. Studier har fundet sammenhænge mellem disse stilarter og øget risiko for depression, ensomhed og konflikter. At kende sin humorstil kan derfor være et skridt mod bedre mental sundhed.
Andre former for humor i hverdagen
Humor er ikke kun, hvad vi siger; det er også, hvordan vi oplever og fortolker verden. Slapstick, hvor det fysiske og det kluntede får os til at le, ses både på teaterscenen og i bøger, hvor karaktererne roder sig ud i uheldige situationer. Mørk humor, som man fx finder hos forfattere som Jonas T. Jeppesen eller i romaner af Sofie Jama, udfordrer vores grænser og kan give plads til at bearbejde svære emner gennem grin.
Ordspil, sproglege og absurd humor dukker op i alt fra børnebøger til moderne noveller. De kan både underholde og pirre vores nysgerrighed. Mange af disse former overlapper med de fire hovedstile, slapstick kan være affiliativ, mens mørk humor ofte kombinerer selvforstærkende og selvnedsættende elementer.
Humor i bøger og læsning
Litteraturen rummer hele paletten af humor. Hvis du holder af at læse bøger, hvor karaktererne mødes i et varmt fællesskab, vil du måske finde glæde i affiliativ humor i fortællinger af forfattere som Hella Joof eller Erlend Loe. Elsker du at grine af dig selv og livet, kan selvforstærkende humor i essays og erindringer af David Sedaris eller danske forfattere som Jonas T. Jeppesen være sagen.
Er du til det mere absurde eller mørke, finder du masser af inspiration i romaner, der leger med grænserne, eller i bøger, der bruger sarkasme og ironi til at kommentere samfundet. Uanset din humorstil kan litteraturen både udfordre og forstærke din sans for det sjove. Måske opdager du, at din favoritgenre gemmer på overraskende former for humor, du ikke har prøvet før.
Ofte stillede spørgsmål om humor
Spørgsmål: Hvad er de fire typer humor ifølge psykologien?
Svar: Ifølge psykolog Rod Martin findes der affiliativ humor (samlende og positiv), selvforstærkende humor (brugt til at håndtere egne problemer), aggressiv humor (på andres bekostning) og selvnedsættende humor (at gøre grin med sig selv på en negativ måde). Hver type påvirker vores relationer og trivsel forskelligt.
Spørgsmål: Kan humorstile ændres over tid?
Svar: Ja, humorstile kan ændre sig i takt med livserfaringer, relationer og personlig udvikling. Mange oplever, at deres humor bliver mere selvironisk eller samlende med alderen, mens andre kan opdage nye sider af sig selv gennem litteratur og samvær med forskellige mennesker.
Spørgsmål: Hvilke bøger kan inspirere til nye humorstile?
Svar: Bøger af forfattere som Erlend Loe, Hella Joof og David Sedaris illustrerer forskellige humorstile. Prøv dig frem med noveller, selvbiografier eller romaner, og læg mærke til, hvad der får dig til at grine. Det kan hjælpe dig til at opdage og udvikle din egen sans for humor.
