Da Pauline Quenu, datter af Liza Macquart og viktualiehandleren Quenu (Paris' mave) bliver forældreløs, optages hun i huset hos familien Chanteau, der bor i en lille, forarmet fiskerby i Normandiet. Pauline knytter sig til onklen, der lider af en invaliderende gigtsygdom, men efterhånden som hun vokser til, vokser også hendes passion for fætteren, den vege Lazare. Pauline forsøger stadig at støtte ham i den ene vilde plan efter den anden, der dog hver gang strander på hans manglende interesse.
Imens smuldrer den formue, Pauline har arvet efter forældrene, dels ved hendes støtte til Lazares projekter, dels ved tantens stadig små "lån" til husholdningen. Da man har planlagt, at hun og Lazare skal gifte sig, når hun er blevet myndig, er pengene jo egentlig deres.
Men der er egentlig ikke noget i denne bog, der ender som det er planlagt, og dens titel er måske en af de mest ironiske i litteraturen.
Bind 12 i serien Les Rougon-Macquart
