Wien i 30’erne: I sit tredje og afsluttende erindringsbind, Øjenspillet, er Elias Canetti nu ved at udvikle sig til en selvbevidst forfatter, der arbejder disciplineret og omgås nogle af Europas største kulturpersonligheder: Hermann Broch, Robert Musil, Alban Berg m.fl. og ikke mindst skulptøren Fritz Wotruba, der bliver en slags tvilling for Elias. Undervejs mod 1937 mærker man nazismen som en stadig større trussel under overfladen.
Elias’ mange møder skildres med skånselsløs præcision – der er syre og ætsen, men også kærlighed og respekt i beskrivelsen af de mange personer i bogen. En lidenskabelig kærlighed til Mahlers datter, Anna, spiller en vigtig rolle, men Elias beslutter sig til at gifte sig med sin Veza fra forrige bind. Det fører til moderens bandlysning af ham indtil hendes død, der afslutter erindringstrilogien.
