Dumas er i 1841 på en rejse på Korsika, hvor han blandt andet opholder sig hos enken Savilia de Franchi i landsbyen Sullacaro. Hendes to sønner, Louis og Lucien, var sammenvoksede ved fødslen, og skønt de blev skilt fra hinanden af en læge, deler de stadig hinandens følelser, selv på lang afstand.
Den ene broder, Louis, er advokat i Paris, mens Lucien hænger ved sine korsikanske rødder og er blevet boende hos moderen. Louis har imidlertid, for at vise sit franske sindelag, lovet, at broderen vil bilægge en 10 år gammel vendetta mellem to familier i hans hjemby, og forfatteren bliver indblandet i mæglingen. Da han senere forlader Korsika, har han et brev med til Louis. Han stifter derved bekendtskab med broderen, og bliver indblandet i duelaffære i Paris, hvis resultat sender et budskab til Lucien på Korsika.
Historien hører til mellem de kortere romaner, Dumas skrev en del af i 1840'erne (bla. "Pauline" og "Galejslaven Gabriel Lambert"). Den har gennem tiden været umådelig populær - et skuespil baseret på romanen hørte til dronning Victoria af Englands yndlingsforestillinger i starten af 1850'erne, og den har været filmatiseret et hav af gange.
