Eleverne på de gymnasiale uddannelser – og alle vi andre! – fik i efteråret 2025 en ny litterær kanon, Kanon 2025.
Det til dansk – Kanonantologi præsenterer en samling af litterære tekster af hver af de 36 kanonforfattere, uddrag af islandske sagaer samt et udvalg af folkeviser og folkeeventyr, der belyser rigsfællesskabets mundtlige traditioner. Tilsammen udgør antologiens tekster noget af den ypperste skønlitteratur, der er frembragt i Norden. Litteratur, der kan åbne elevernes øjne for danske, færøske, grønlandske, norske, islandske, svenske og finlandssvenske verdener. Teksterne giver tilsammen et overblik over mere end tusind års kultur-, ånds- og litteraturhistorie og tilbyder eleverne en forståelse af, hvilken verden vores forfædre og -mødre boede i, hvordan de levede, drømte, tænkte, troede og følte.
Det er et vigtigt formål medDet til dansk – Kanonantologi at vække elevernes læseglæde og lyst til at fordybe sig i skønlitteraturen. I Det til dansk – Kanonantologi møder eleverne en bred palet af genrer og former. Fx noveller, lyrik, uddrag af skuespil og romaner, epistel, kunsteventyr, taler, selvbiografi, hyldestdigt, salmer og sange. Teksterne spænder fra det elementært spændende, rystende og overraskende til det mere filosofiske, reflekterende og tankevækkende. Fra fortællinger med en tydelig begyndelse, midte og slutning, til form- og sprogeksperimenter, der rykker ved vores forestillinger om, hvordan tilværelsen ser ud, og hvordan det kan lade sig gøre at skrive den frem. Med andre ord: Om de mange fascinerende former, skønlitterære tekster kan antage.
Forfatterportrætter, blå bøger og tekster med perspektiv
I Det til dansk – Kanonantologi præsenteres hver af de syv obligatoriske kanonforfatterskaber med et portræt, der sætter en biografisk og historisk ramme for de litterære tekster og giver en fornemmelse af den samtid, de skrev i og om i deres tekster. Alle øvrige kanonforfattere introduceres med en blå bog, der i kort form giver biografiske oplysninger og fremhæver centrale værker.
Herefter følger tekster af den pågældende forfatter. Hver tekst præsenteres med en manchet, der ridser konteksten op og peger eleverne ind i teksternes univers. Efter manchetten er der oplistet en række hashtags #, som angiver et udpluk af de motiver og temaer, man kan finde i teksten, fx #fattigdom, #havet eller #barndom. Disse hashtags har flere funktioner: For eleverne kan de være en hjælp til at fokusere deres læsning. Men de kan desuden bruges til at finde idéer og tekster til større skriftlige opgaver, og til at opspore velegnede tekster til en perspektivering i analyserende opgaver eller som idébank ved den skriftlige prøve. For læreren kan de være en hjælp, når der skal laves fokusspørgsmål, tilrettelægges tematiske forløb eller udvælges beslægtede tekster fra forskellige perioder.
Som en afrunding på hvert kanonforfatterskab eller genre foreslås 3-5 perspektivtekster som en mulig indgang til at arbejde med kanonforfatterne og deres tekster. Perspektivteksterne vil typisk være fra andre perioder, men have samme tematik. Netop denne samtale mellem tekster fra forskellige tider kan være en inspirerende måde at bygge bro mellem den ældre og nyere litteratur. At bruge ældre tekster som en nøgle til at forstå de temaer, der fylder i dag. Og omvendt: At forstå den ældre litteratur gennem vores nutid og tidens forfattere.
For at gøre teksterneindbydende og til at gå til er retskrivningen moderniseret, og svære ord forklaret. Prosa på svensk er af samme grund oversat til dansk. Lyrik er derimod bevaret på originalsproget, så eleverne får mulighed for at fornemme og arbejde med digtenes rytmer og klange.
Brug kanonantologiens tekster i timerne
Det til dansk
