Granly er en indsigtsfuld skildring af et plejehjem samt relationerne mellem den unge stressede familie og den gamle, der bor på plejehjem. Bogen kritiserer den måde, de ældre ofte bliver umyndiggjort og frihedsberøvet på, når de kommer på plejehjem, og samtidig fortæller den, at det bestemt ikke behøver at være en sur pligt at besøge bedstefar, for der er masser, der knytter børn, børnebørn og ældre sammen. En tankevækkende roman om et stort problem i dagens Danmark. Uddrag af bogen ”Vi skal ind i spisestuen, det er snart middag.” ”Hvad skal vi have til middag?” Hartvig smilede for sig selv, det spurgte de altid om, de gamle. ”Vi skal have pizza og aspargessuppe.” ”Pisa, det er da et tårn, det kan man da ikke spise.” ”Nej, ved du nu hvad, pizza er ikke noget tårn, det er en middagsret.” ”I mine unge dage var Pisa et tårn, et skævt tårn,” vedblev den gamle stædigt. Hartvig trak en stol ud, uden at svare, så fik hun Cecilie anbragt: ”Sidder du godt?” ”Ja tak, lille Vita.” Hartvig studsede, Vita! Hvor fik Cecilie nu det navn fra, der var ingen på plejehjemmet, der hed Vita, vist heller ingen i familien. Havde hun engang i tidernes morgen haft en stuepige ved navn Vita? Måske, Cecilie Hansen havde ført stort hus i sin tid. Om forfatteren Birthe Gyldion er en ældre dame, for ikke at sige en gammel kone, der gennem hele livet har haft et skrivegen, samtidig med en stor historisk interesse. Det har udmøntet sig i en udgivelse om en østfynsk kommunes historie og siden i flere romaner. Her kan nævnes Teknisk vidunder, der handler om navnløse sæddonorer og de børn, der kommer til verden uden at kunne finde sine aner på fædrene side. En munter historie med titlen En underlig historie bevæger sig både i nutiden og tilbage til 1600-tallet.