Den uhyggelige historie om den kaotiske første fase af Holocaust, hvor tyske soldater og politifolk likviderede over en million civile ved nedskydninger bag Østfronten.

"Da den første lastbil ankom, rystede min hånd en smule. Men mens jeg skød, blev jeg vant til det. Efter den tiende lastbil sigtede jeg roligt og skød med præcision på de mange kvinder og børn – ja endda spædbørn. Jeg huskede mig selv på, at jeg også har to børn derhjemme, og at disse horder ville behandle dem på præcis samme måde – måske ti gange værre."

Walter Mattner, politisoldat og familiefar på 36 år, skrev disse linjer hjem til sin kone i Tyskland den 5. oktober 1941. Han var havnet ved en muddergrøft i Hviderusland, midt i nedskydningen af 2.208 jøder. Med blod på hænderne skrev han om sin dagligdag. Om indkvartering og feltrationer. Om rusen under et massemord.
Kan ondskab på én gang være så banal og brutal?

Gennem øjenvidneberetninger og skæbneskildringer introducerer denne bog patronernes Holocaust – den første kaotiske fase af folkedrabet bag Hitlers Østfront, hvor skrig og skud lød i afsides slugter og skove, og hvor over en million ofre forsvandt i den løse jord mellem Karelske Næs i nord og Krimhalvøen i syd.
Journalist og historiker Simon Schultz van Engeland skildrer fem berygtede enheder i den 35.000 mand store hær af dødsgrupper, som udryddelsesarkitekten Heinrich Himmler sendte mod øst, i hælene på det nazistiske felttog mod Sovjet. Det er nådesløs historieskrivning om et barbarisk blodbad af ubegribelige dimensioner – og et absolut lavpunkt i den menneskelige moral.