“Når de dengang hævdede, at naturen ikke tålte det tomme, har de jo kun vidst af naturen, som de kendte den.” Med disse ord undskylder den franske matematiker, fysiker, opfinder og filosof Blaise Pascal i 1647 de lærde, der fra antikken og frem til hans tid har troet på horror vacuidogmet. I bogen fortælles der om, hvor ideen om horror vacui stammer fra og om, hvordan teorien bliver udsat for angreb, bliver modificeret og til sidst på overbevisende måde bliver falsificeret. Mange personer i 1600-tallet leverer bidrag, men i bogen sættes der fokus på Pascal, der via argumentation og overbevisende eksperimenter er den, der giver dødsstødet til dogmet. Indhold: Indholdsfortegnelse Forord 5 1. Lidt nyttig baggrundsviden 7 1.1 Den engrenede hævert 7 1.2 Den togrenede hævert 8 1.3 Vandsugepumpen 9 2. Horror vacui 10 2.1 Argumenter for horror vacui i antikken 10 2.2 Argumenter mod horror vacui i antikken 11 2.3 Horror vacui-teoriens status frem mod 1600-tallet 12 3. Italienske vakuumsforsøg 14 3.1 Galilei og horror vacui 14 3.2 Bertis forsøg med vandfyldte rør 17 3.3 Torricellis forsøg med kviksølvfyldte rør 19 4. Tidlige forsøg uden for Italien 22 4.1 Petit og Pascals forsøg i Rouen 22 4.2 Pascals egne forsøg i Rouen 23 4.3 Beeckman i Holland tror på vakuum og luftens tryk 25 5. Blaise Pascal 26 5.1 Religiøs vækkelse 28 5.2 Pascals arbejdsmetoder 30 6. Nye forsøg vedrørende det tomme rum 32 7. Pascals kontrovers med Père Noël 37 8. Det store eksperiment 41 9. Puy de Dôme-ekspeditionen 46 10. Pascals efterladte værker om fysik 50 11. Afslutning 55 Noter 56 Litteratur 57 Index 58 Andre udgivelser fra Science Museets Venner 60