Zola gjorde sig mange tanker om sin omverden, som han omsatte i sine værker - nogle af dem er temmelig ætsende iagttagelser, hvoraf vi har udvalgt nogle eksempler i denne lille samling:
I Katolske præster giver han fem skildringer af typiske franske præsteskikkelser, fra den gamle landsognspræst Pintoux, hvis naive tro på en straffende Gud sender en lille pige i døden, til forstadspræsten Lambert, hvis moralske forestillinger må lide nederlag overfor en arbejderkvindes mere praktiske indstilling til tilværelsen.
Frøen satiriserer over litteraturkritikerne,
I Hvorledes man dør får man igen i fem billeder døden og dens forskellige skikkelser i forskellige samfundsgrupper: grev de Verteuil, dommerenken Guérard, papirhandlerfruen Adèle Rousseau, Charlot, der er søn af en ludfattig arbejdsløs murer, og landarbejderen Jean-Louis Lacour.
