"Kære brødre og søstre i Herren! Våger og beder, så I ikke blive ledt ud i fristelse. Fristelsen er forfærdelig. Fristelsen er rædsel. Som et rovdyr slår den ned på det menneske, der sover, borer kløerne i hans kød, drikker hans hjerteblod, - han værger for sig, - han kan ikke, - Satan er der. Dyrebare medforløste, hører I – Satanas!"

"I en lysengels skikkelse" fortæller om et dramatisk kapitel af Norges historie, da pietismen for alvor fik fat i byen Kristiania og vendte borgerne imod alle, der ikke var kristne på præcis den måde, de prædikede. Vi følger de enkelte bysbørns forsøg på at leve op til de strenge krav, som også indebar at straffe dem, der kom til at træde forkert. Bogen giver et uhyggeligt indblik i 1850’erne og 1860’erne i Kristiania og er samtidig en skildring af den fanatisme, der kan skabes grobund for i ethvert samfund og til enhver tid, hvis man lader den.

"I en lysengels skikkelse" udkom første gang i 1892.

Laura Kieler (1849-1932) var en dansk-norsk forfatter, der både var kendt for sit forfatterskab, som ivrig debattør i kvindeorganisationernes tidsskrifter og for at være inspiration til to kvindeskikkelser i Henrik Ibsens skuespil. Henrik Ibsens skildringer af Laura Kieler var ikke flatterende, men udstillede i stedet aspekter af hendes liv, som hun ikke ønskede, at offentligheden skulle se. Uagtet Henrik Ibsens fremstillinger af hende og blandt andre Georg Brandes’ hårde kritik huskes Laura Kieler som en dygtig forfatter og en handlekraftig og viljestærk kvinde, der formåede at hæve sig over den uretfærdighed, verden igen og igen bød hende. Laura Kieler blev læst af mange, og hun fik som en af de få gennembrudskvinder en betydelig indkomst af sit forfatterskab. Sammen med forfatterkollegaerne Jenny Blicher-Clausen og Johanne Schjørring redigerede hun et festskrift, der udkom i 1895 i anledning af Kvindernes Udstilling samme år.