Marie er lige flyttet ind i det gamle hus på Blomsterbakken sammen med sin mand og tre børn. Hun er på barselsorlov og meget alene, og en dag begynder der at ske små underlige ting. Marie tror, at det er noget, hun bilder sig ind, fordi hun har gået så længe derhjemme, men efterhånden som tingene eskalerer, og det ikke blot er hende selv, som er vidne til de uforklarlige oplevelser, går det op for hende, at husstanden vist tæller flere end familiens fem medlemmer. Marie føler ikke, at hun kan dele sine oplevelser med sin mand, som rejser meget. Med hjælp fra sin arkæologistuderende lillebror, en pensioneret historieprofessor, en clairvoyant kvinde og sin hjælpsomme svigermor dykker Marie ned i det gamle hus’ historie, hvor de snart vikles ind i en fortid så utrolig grum og tragisk, og hvor Marie selv viser sig at være omdrejningspunktet. Uddrag af bogen Det var dog ikke nogen varm og hjertelig latter, tværtimod. Latteren virkede uhyggelig og skadefro på en ondskabsfuld måde, og det gjorde ikke den begyndende angstfølelse mindre, at der var buldermørkt, og at hun befandt sig helt alene på et loft med et spøgelse. Marie skulle lige til at rejse sig fra sengen, da der lød et bump, og hun forstod straks, hvad der var sket: Lemmen var lukket i, og hun var blevet lukket inde, og hun var ikke et øjeblik i tvivl om, at nogen havde gjort det med vilje. Den smule lys, der før havde været på grund af lyset nede fra underetagen, var nu fuldstændig forsvundet, og mørket omsluttede hende som en usynlig mur. Om forfatteren Anette Heide (f. 1969) er født i Østjylland, men flyttede som ung til Sjælland. Arbejder i det daglige som lægesekretær på et sygehus, men har altid været kreativ og haft en livlig fantasi. Isabelle er hendes debutroman, og idéen fik hun en dag, hun sad i kø på motorvejen.