10% rabat på én valgfri bog til normalpris
eller
Op til 20% rabat på én valgfri bog til medlemspris!
- Aktiver knappen på den ønskede bog
- Gælder kun én bog pr. kunde
- Gælder kun ved dit første køb
- Kan ikke kombineres med andre rabatkoder
Børns følelsesmæssige udvikling er som en stille, men stærk strøm under alt det, de oplever. De lærer langsomt at mærke, forstå og vise, hvad der sker indeni. Det er ikke noget, der bare sker. Det vokser i mødet med voksne, i tryghed, spejling og nærvær. Når et barn får hjælp til at sætte ord på det, der føles, bliver det starten på empati, selvkontrol og ægte relationer.
Mange forældre og pædagoger vil så gerne støtte børn bedst muligt, men det kan være svært at vide hvordan. Her kan viden om følelsesmæssig intelligens og hjernens udvikling være en kæmpe hjælp. Psykologer som Susan Hart og Daniel Goleman har vist, hvordan forståelsen af barnets følelsesliv kan ændre alt – både for trivsel og læring.
Følelsesmæssig intelligens handler om at kunne aflæse og håndtere følelser, både sine egne og andres. Et barn med høj følelsesmæssig intelligens kan mærke, når det bliver vredt eller ked af det, uden at miste fodfæstet. Det lærer at reagere med omtanke og forstår, hvorfor andre måske handler, som de gør.
Forskning viser, at børn med udviklet følelsesmæssig intelligens ofte klarer konflikter bedre, trives socialt og føler sig mere sikre på sig selv. De slipper ikke for svære følelser, men de lærer at navigere i dem med ro og forståelse. Og det er en superkraft, man kan bruge hele livet.
Ifølge Susan Harts teori om Neuroaffektiv Udviklingspsykologi udvikler børns følelsesliv sig i tre lag i hjernen. Det autonome niveau formes allerede som spæd, når barnet mærker rytme, berøring og tryghed. Her bygges fundamentet for følelsen af sikkerhed.
Det limbiske niveau vågner, når barnet begynder at reagere med smil, gråd og mimik – den første følelsesmæssige samtale. Senere træder det præfrontale niveau til, hvor barnet lærer at sætte ord på følelser, udsætte behov og forstå sammenhænge. Det sker langt op i barndommen og styrkes bedst gennem stabile, kærlige relationer.
Voksne er barnets følelsesmæssige kompas. Når en forælder møder barnets vrede med ro eller sætter ord på barnets bekymring, lærer barnet at gøre det samme. Øjenkontakt, tonefald og berøring betyder mere, end vi tror. Det handler ikke om at fjerne de svære følelser, men om at vise, at de kan rummes.
Det kan være så simpelt som at sige: Jeg kan se, du bliver vred, fordi det ikke gik, som du ønskede. Så føler barnet sig set, og der opstår et trygt rum, hvor følelser må være, uden at tage over.
Leg er barnets sprog. Gennem rollespil, fantasilege og historier bearbejder børn oplevelser og følelser, de ikke helt kan sætte ord på endnu. Når et barn leger læge eller superhelt, arbejder det ofte med temaer som kontrol, hjælpsomhed eller frygt.
Leg giver plads til at eksperimentere i et trygt rum, hvor alt kan prøves af. For voksne er det en gave at se med – at opdage, hvilke følelser barnet undersøger, og måske stille små spørgsmål, der hjælper barnet til at forstå sig selv bedre.
Når børn ikke får hjælp til at forstå deres følelser, kan det skabe forvirring og usikkerhed. Nogle reagerer udad med vrede, andre trækker sig ind i sig selv. Over tid kan det påvirke både læring, relationer og selvbillede.
Studier viser, at børn der får støtte til følelsesmæssig regulering, udviser mindre problemadfærd og har lettere ved at koncentrere sig. Små ting i hverdagen – som anerkendelse, tålmodighed og nysgerrighed – kan gøre en kæmpe forskel for barnets trivsel.
Spørgsmål: Hvornår begynder børns følelsesmæssige udvikling?
Svar: Den starter allerede i spædbarnsalderen. Når barnet oplever tryghed, rytme og kontakt, dannes de første forbindelser, som senere bliver grundlaget for følelsesmæssig forståelse og tilknytning.
Spørgsmål: Hvordan kan forældre hjælpe deres barn med at genkende følelser?
Svar: Det vigtigste er at sætte ord på. Når barnet græder eller bliver vredt, kan man beskrive, hvad man ser, og anerkende følelsen. Samtaler om følelser i bøger og hverdagssituationer styrker også barnets følelsesmæssige sprog.
Spørgsmål: Hvilken rolle spiller leg for følelsesmæssig udvikling?
Svar: Leg fungerer som et trygt laboratorium for følelser. Her kan barnet afprøve roller, bearbejde oplevelser og udvikle empati. Gennem leg lærer barnet, at følelser kan udforskes, deles og forstås.