Hvem er du egentlig? En guide til fænomenologi og eksistentialisme
Hvad vil det overhovedet sige at være et menneske? Det er det helt store, vilde spørgsmål, som både fænomenologien og eksistentialismen prøver at knække koden på. Hvor naturvidenskaben tit kigger på os udefra, som om vi bare var biologiske maskiner, så vender de her filosoffer blikket indad mod alt det, vi føler og oplever selv.
Det handler om den rå, dirrende følelse af at eksistere. Om hvordan vi sanser verden omkring os, og om det tunge, men også helt vildt frigørende ansvar, der følger med alle vores frie valg.
Mange af os bliver suget ind i de her emner, når livet rammer, og vi leder efter en dybere mening med angst, store skift eller følelsen af meningsløshed. Ved at dykke ned i bøger om den menneskelige væren i verden finder man ikke bare støvede teorier, men værktøjer til at overleve en kompleks hverdag. Det er en rejse direkte ind i livsverdenen, hvor vi undersøger alt fra kroppens vilde sansninger til de store, eksistentielle spring, vi alle skal tage før eller siden.
De store ikoner og deres uundværlige bøger
Hvis du vil forstå fundamentet, kommer du ikke udenom Edmund Husserl, som er fænomenologiens absolutte fader. Hans tanker om bevidsthed lagde bunden for alt det, vi læser i dag. Men det var hans elev, Martin Heidegger, der for alvor gjorde filosofien levende med sit gigantiske værk Væren og tid. Her introducerede han begrebet Dasein og kiggede på, hvordan vi altid allerede er kastet ind i en verden, der er proppet med betydning.
I Frankrig greb Jean-Paul Sartre og Maurice Merleau-Ponty bolden. Sartre blev eksistentialismens ansigt med sine skarpe analyser af frihed og det radikale ansvar i Væren og intet. Merleau-Ponty kiggede derimod på vores fysiske jeg i Kroppens fænomenologi, hvor han minder os om, at vi ikke bare har en krop, men at vi rent faktisk ER vores krop. For os herhjemme har tænkere som K.E. Løgstrup også betydet alt, fordi han koblede de store spørgsmål sammen med vores ansvar over for hinanden og de små, vigtige øjeblikke i livet.
Hvad er forskellen egentlig?
Selvom fænomenologi og eksistentialisme tit bliver nævnt i samme åndedrag, er der nogle vigtige nuancer, man skal have styr på. Fænomenologien er i sin kerne en metode til at beskrive tingene, præcis som de lander i os, før vi begynder at analysere dem i stykker. Den leder efter selve essensen i vores oplevelser.
Eksistentialismen er derimod mere besat af selve det at leve og de valg, vi tager hver dag. Her er der fuldt fokus på angst, autenticitet og det faktum, at vi mennesker bare er kastet ind i verden uden en færdig manual.
Når de to retninger smelter sammen, får vi en seriøst stærk ramme til at forstå livet. Det handler ikke længere kun om at observere sin egen bevidsthed, men om at forstå, hvordan vi som handlende væsner skaber mening midt i en virkelighed, der tit føles ret kaotisk. Det er her, begreber som livsverden bliver vildt relevante for vores relationer og den måde, vi er sammen på.
Fra de støvede gange til det levede liv
Det er altså ikke kun på universitetet, at de her idéer lever. Inden for psykologi og terapi har den eksistentielle tilgang vundet kæmpe indpas. Terapeuter bruger fænomenologien til at møde mennesker i deres helt unikke oplevelse af verden i stedet for bare at putte dem i kasser eller give dem en hurtig diagnose. Det handler om at gå på opdagelse i din egen frihed og de mure, du føler, du løber ind i.
Gennem bøger om eksistentiel psykoterapi ser vi, hvordan temaer som døden, ensomheden og meningsløsheden bliver bearbejdet. Ved at acceptere livets grundvilkår kan man finde vejen til et mere ægte selv. Den her tilgang hylder det personlige ansvar og opfordrer os til at eje vores egne valg, uanset hvor skræmmende de kan føles i maven.
Bøger du skal læse (alt efter dit niveau)
Hvis du er nysgerrig begynder, kan det føles helt uoverskueligt at starte med de tunge klassikere. Start i stedet med introduktioner af forfattere som Dan Zahavi eller Steen Halling. De er geniale til at forklare de svære ord på en måde, hvor alle kan være med. De her bøger giver dig det fulde overblik, uden at du drukner i akademisk snak.
Er du allerede godt i gang eller studerende, så søg mod primærkilderne eller de dybe videnskabsteoretiske værker. Her er bøger som Eksistentiel fænomenologi helt oplagte, fordi de kobler filosofien direkte til virkeligheden. Uanset om du leder efter den perfekte gave til en ven, der tænker for meget, eller om du selv vil dykke ned i din egen udvikling, så findes der en bog, der rammer plet.
Spørgsmål vi tit hører om fænomenologi og eksistentialisme
Spørgsmål: Er Heideggers Væren og tid alt for svær som den allerførste bog?
Svar: Ja, den er faktisk ret vild. Det er et komplekst værk, der kræver masser af tålmodighed og helst en god guide ved siden af. For de fleste vil det være en meget federe oplevelse at starte med en kortere indføring, før man kaster sig over selve hovedværket, da hans sprog er helt sit eget og kræver, at man lige lærer at læse det først.
Spørgsmål: Kan man overhovedet bruge Sartres tanker om frihed til noget i en moderne hverdag?
Svar: Helt sikkert! Sartres pointe om, at vi er dømt til frihed, minder os om, at vi altid har et valg i forhold til, hvordan vi tager de ting, der sker for os. Det kan fjerne følelsen af bare at være et offer for omstændighederne og i stedet give en følelse af power, selvom det selvfølgelig kræver, at man tager ansvar for de valg, man træffer.
Spørgsmål: Hvorfor går fænomenologien så meget op i kroppen?
Svar: Især hos Merleau-Ponty er kroppen alt, fordi det er gennem den, vi overhovedet oplever verden. Vi er ikke bare en hjerne i en krukke. Vores sanser, bevægelser og det, at vi fysisk er til stede, former alt, hvad vi tænker og føler. Kroppen er fundamentet for alt det, vi ved om at være til.
