Det Konservative Folkeparti kan i år fejre deres 100-års jubilæum som parti. Og umiddelbart lever konservatismen i bedste velgående: Konservative debattører ytrer sig ivrigt i medierne, og konservatismen markerer sig i den politiske offentlighed. Men virkeligheden er en anden. Partiet er splittet og står reelt midt i en tillidskrise, ligesom mange iagttagere mener, at det har mistet politisk fodfæste. Det ser vi fx, når Søren Pape ønsker at give partiet en højredrejning, selvom det reelt kun er få år siden, at den tidligere partiformand vendte sig mod midten.
Denne interne splittelse er dog langtfra ny. Allerede i mellemkrigstiden oplevede partiet stærke brydninger, tvivlede på de liberale værdier og var uenige om, hvilken vej de skulle gå.
Konservatisme i mellemkrigstiden er historien om mellemkrigstidens splittelse hos de konservative. Om en tid, hvor der var modstridende holdninger til, hvad konservatisme skulle være, og hvor kimen blev lagt til den moderne konservatisme, vi kender i dag.
