En kold vinternat i 1919 finder dr. phil. Erhardt Langen en ung kvinde liggende halvdød af kulde i en port på Nørrebro. Han tager hende med hjem og opliver hende, hun fortæller ham sin historie, og ud på natten foreslår han - halvt i spøg - at hun skal forskrive sin sjæl til ham - han vil så hjælpe hende frem i verden, men når hun står på toppen, skal hun tjene ham.
Tre år senere finder man den unge godsejer Sigismund v. Bracht skudt med en antik pistol i en lille skov ved Bernstorffsvejens station. Politiet mener først, der er tale om selvmord, men må senere revidere denne opfattelse. Sporet peger umiddelbart på v. Brachts enke, Olly Demidoff, som er russisk flygtning - og den selv samme unge kvinde, som Erhardt Langen fandt på Nørrebro tre år tidligere, og som han har ført frem i den københavnske demimonde.
Sagfører Kjær er imidlertid ikke overbevist om Ollys skyld eller medskyld og begynder et besværligt arbejde for at afsløre den virkelige morder.
Markens liljer er skrevet som føljeton til Ekstra Bladet i 1922.
