Modefotografi

Modefotografiet opstod som genre i sidste halvdel af 1800-tallet, tæt knyttet til opkomsten af den moderne storby. Frem for blot at fremvise tøj udviklede modefotografiet hurtigt sit eget selvbevidste sprog, som op gennem det 20. århundrede har indgået i en løbende dialog med billedkunstens skiftende retninger, heriblandt piktorialismen, surrealismen og snapshot-realismen.Charlotte Andersen (1963-2004) undersøger i Modefotografi: En genres anatomi, hvordan modefotografiet balancerer mellem den kommercielle produktfremvisning og et selvstændigt æstetisk udtryk, der i stadig højere grad opnår kunststatus. Ud over den kunstteoretiske og stilhistoriske belysning af modefotografiet analyserer forfatteren den markante udvikling i de senere års modefotografi, hvor det traditionelle glansbillede møder det rå, grimme og perverterede. Undervejs inddrages aktuelle værker af en række mode- og kunstfotografer, blandt andre Mario Testino, Tracey Emin og Nan Goldin. Med Modefotografi: En genres anatomi inddrages modefotografiet i en kunstteoretisk diskussion, og genren placeres for første gang i det store forskningsfelt, som visuel kultur udgør i dag. Bogen henvender sig bredt til universitetsforskere og studerende inden for områder som kunst, fotografi, mode, reklame, design og kønsforskning.Charlotte Andersen, f. 1963. Cand.mag., ph.d. Fungerede inden sin død i 2004 som forskningsadjunkt ved Afdeling for Æstetik og Kultur, Institut for Æstetiske Fag, Aarhus Universitet. Foruden nærværende bog har hun bl.a. publiceret Moden under huden, Passepartout 21 (2003).