"Ibsen i København!
Jeg kender ingen større modsætninger end Ibsen og København. Jeg ved knapt nogen af Europas hovedstæder – Paris, Wien måske undtagen –, i hvilken Henrik Ibsens skikkelse ifølge naturens orden må stå så isoleret for sig, så ejendommelig fremmed, afstikkende som i København.
De spørger: hvorfor? Ganske simpelt hen, fordi han er en fuldblods nordmand."

Laura Kieler tegner silhuetter af en lang række af sin samtids store litterære stjerner, som hun i mange tilfælde kendte personligt. Hun fortæller om Henrik Ibsen, som hun i årevis havde et kontroversielt forhold til, om Bjørnstjerne Bjørnsons oplevelser i Peterskirken i Rom samt om Louise Michaeli og Camilla Collett.

Bogen udkom første gang i 1887.

Laura Kieler (1849-1932) var en dansk-norsk forfatter, der både var kendt for sit forfatterskab, som ivrig debattør i kvindeorganisationernes tidsskrifter og for at være inspiration til to kvindeskikkelser i Henrik Ibsens skuespil. Henrik Ibsens skildringer af Laura Kieler var ikke flatterende, men udstillede i stedet aspekter af hendes liv, som hun ikke ønskede, at offentligheden skulle se. Uagtet Henrik Ibsens fremstillinger af hende og blandt andre Georg Brandes’ hårde kritik huskes Laura Kieler som en dygtig forfatter og en handlekraftig og viljestærk kvinde, der formåede at hæve sig over den uretfærdighed, verden igen og igen bød hende. Laura Kieler blev læst af mange, og hun fik som en af de få gennembrudskvinder en betydelig indkomst af sit forfatterskab. Sammen med forfatterkollegaerne Jenny Blicher-Clausen og Johanne Schjørring redigerede hun et festskrift, der udkom i 1895 i anledning af Kvindernes Udstilling samme år.