Romanen skildrer to kvindeskæbner i hhv. 1890´erne og 2011. Romanen har således to parallelle spor, der dog skal vise sig at løbe sammen. I 1890-delen hører man om den 13-årige køkkenpige Sørine fra Aalborg, der udvandrer til Vestaustralien og om hendes hårde liv i et guldgravermiljø. Langsomt lykkes det hende dog at arbejde sig op, og hun ender efter et omtumlet liv som en mærket, men holden kvinde. I 2011-delen kæmper Jeanette for at undslippe et liv i narko- og prostitutionsmiljøet. Hun kommer på sporet af Sørine, der viser sig at være hendes tipoldemor, og da hun pludselig befinder sig i knibe i forbindelse med nogle rockerpenge, vælger hun at flygte til Vestaustralien. Her følger hun tipoldemoderens spor og ender med at finde både sin egne sande identitet og forudsætningerne for at bygge sit liv op på egne præmisser. Uddrag af bogen: Jeg har lært et nyt ord i dag: Cemetery. Her, hvor jeg står, er der ingen skygge. Coolgardies træer er for længst hugget ned og brændt. Den hvide teltbys omkringliggende røde jorde, dens grundsten, er gravet op og kastet i bunker. Så langt mit øje rækker, er der hejseværk over åbne mineskakter. Her, hen over drømmenes guldmarker, hænger solen som en hvidglødende stegepande og deltager med sin flimmerhede sitren lige så stum og afventende, som vores støvede skikkelser mellem toppede stenskærvsgrave. Til min kæreste Sørens begravelse har mine venner medbragt hakker og skovle for at grave hullet og hjælpe til med at sænke hans kanvasomviklede lig ned i gravens svalende, sorte dyb. Det har vi lige gjort. Om forfatteren: Pia Grandjean Odderskov. Født i 1963 i Aalborg, nu bosiddende Vesthimmerland/Mors. Hun debuterede i 2007 med krigstidsromanen Flugt. I 2010 og 2011 udkom middelalderromanerne Bastard og Bisp. Hun er formand for Limfjordsegnens Litteratur Samvirke og en af tovholderne for Jyllands Forfattere. Derudover er hun medstifter af og tidligere formand for litteraturfestivalen Ordkraft.