På kunstsamlingen i Stuttgart kommer den unge Edouard Fröben daglig for at se på ét bestemt billede - et portræt af en ung dame i halvt tysk, halvt spansk dragt, med et venligt, blomstrende ansigt med klare, blide øjne, med en fin, sirlig mund og en skøn, rund hage. Folk gør sig deres tanker om, at han måske er forelsket i originalen … men portrættet er efter sigen de tre hundrede år gammelt.
Og efter nogen tids forløb er han ikke den eneste tilbeder af portrættet. En gammel mand, som er i en spansk prins' følge, får under en rundvisning øje på billedet, og så længe prinsen opholder sig i Stuttgart, kommer han hver dag for at tilbringe en times tid i tavs betragtning af det.
Lidt efter lidt kommer de to på talefod, og spanieren fortæller om sin ungdomskærlighed Laura Tortosi, der ligner pigen på billedet til forveksling, men løb bort med en schweizisk officer og forsvandt. Fröben vil fortælle Don Pedro sin historie om pigen på portrættet den næste dag, men da er prinsen medsamt sit følge rejst fra Stuttgart, og historien om tiggersken fra Pont des Arts og hvilken sammenhæng der kan være mellem hende og Laura Tortosi får læseren først lidt ad gangen i løbet af romanen - og det skal ikke røbes her.
