Den smukke, unge enke Michèle de Burne er en opstigende stjerne i Paris' society, og har i sin salon adskillige faste gæster: kendte kunstnere, der på skift har været hendes elskere, og efter at være kasseret har affundet sig med at være hendes beundrende skødehunde og pynt i salonen.
Da André Mariolle - 37 år, ugift, rig og vant til at færdes i de bedre saloner, skønt han altid har levet i skyggen af andre og større genier – træffer Michéle, betages han stærkt af hende - og for hende er han endnu en, tilmed let, erobring til samlingen. Efterhånden involveres hun dog mere, end hun havde tænkt sig: "Jeg elsker Dem så højt, som det er mig muligt at elske. Er det min skyld, hvis jeg ikke kan elske anderledes eller bedre?" siger hun. Men det er ikke nok for André.
Vort hjerte er ligesom Stærk som døden nok så meget en psykologisk studie som en roman. Det er Maupassants sidste større værk, og er skrevet på et tidspunkt, hvor den syfilis, han led af - en almindelig udbredt sygdom i 1800-tallet, og muligvis "arvet" fra moderen; Maupassants ældre broder var død i 1889 efter et forløb, der meget lignede hans – er ved at nå sit sidste stadium, og han kæmper med hovedpine, hallucinationer, periodevis blindhed og humørsvingninger, mens han bliver ved med at skrive.
