Kulturforklaring. Uddannelseshistorier om muslimskhed handler ikke om muslimer. Den handler om, hvordan det blev muligt og meningsfuldt overhovedet at omtale grupper af børn i den danske folkeskole som muslimske elever.   I 1970 gik det op for det officielle Danmark, at ”gæstearbejdernes” børn var blevet elever i folkeskolen – eller burde blive det. Der blev oprettet modtagelsesklasser og klinikker for ”fremmedsprogede elever”, der blev iværksat skolerejser til ”jugoslaviske elevers” landsbyer og særlige ”tyrkiske pigeklasser”. ”Kineserbørns” spisevaner blev beskrevet pædagogisk, og der blev udarbejdet kommunale rapporter om elevernes ”kulturelle splittelse”.   Betegnelserne for eleverne ændrede sig i løbet af årene – fra fremmedarbejderbørn, tosprogede elever til muslimske elever – og det samme gjorde rammerne for at fortolke, beskrive og håndtere dem. Bogen undersøger, hvordan kultur og religion i den proces blev genstand for både interesse og problematisering. Og hvordan dette har været med til at forme det rum, elever, deres forældre og lærere manøvrerer i.   Læseren tages med på besøg i de faglige og pædagogiske miljøer, og de uddannelsespolitiske kampe, der er foregået siden 1970. Og læseren får et indblik i bl.a. københavnske klasserum, som de tog sig ud i starten af 2000'erne, hvor begivenhederne omkring 11. september 2001 satte islam på både den nationale og internationale politiske dagsorden.   Mette Buchardt er lektor ved Aalborg Universitet. Hun forsker i uddannelses- og velfærdsstats-historie, bl.a. hvordan migration er blevet håndteret i uddannelsessystemet, og den betydning religion er blevet tillagt.