Hvorfor bevarede fiskerne fra Skovshoved og bønderne fra Amager deres dialekter helt op i 1970’erne og 1980’erne, når så mange andre dialekter gik tabt? Center for Dialektforsknings arkiv på Københavns Universitet ligger inde med nogle unikke optagelser fra 1970’erne og 1980’erne af mænd og kvinder fra Dragør og Store Magleby på Amager og Skovshoved nord for København. Optagelserne viser overraskende mange dialekttræk i deres sprog – over­raskende fordi Amager og Skovshoved ligger så tæt på København, at man ville forvente, at dialekterne var forsvundet på tidspunktet for optagelserne. Skovserne og amagerbønderne havde gennem århundreder været i tæt kon­takt med københavnerne, når de solgte fisk og grøntsager i hovedstaden; en form for kontakt, som normalt ville have medført, at dialekterne var blevet ud­tyndet eller gået tabt. Men her synes det modsatte at være tilfældet. I den­ne bog undersøger to sprogforskere dialekterne i Skovshoved og på Amager og prøver at finde svar på, hvorfor folk dér talte anderledes end resten af københavnerne så forholdsvis langt op i tiden. Svarene findes i fiskernes og bøndernes dagligliv, som var tæt knyttet til torvehandlen i København. Bondsk i København præsenterer den første sammenhængende beskrivelse af skovshoved- og amagermålene i et historisk perspektiv og giver samtidig et indblik i skovsernes og amagerbøndernes liv og kulturhistorie. Begge dele er en forudsætning for at kunne besvare spørgsmålet: Hvad var årsagen til, at netop disse københavnske omegnsdialekter var så sejlivede?