Censur og censurbegrebet i det moderne demokratiske samfund

Hvordan skal vi forstå og regulere censur i en digital tidsalder, hvor ytringsfriheden i stigende grad udøves på globale platforme med begrænset ansvar og uden de strukturer, der traditionelt har sikret kvalitet og ansvarlighed i den offentlige debat?

Denne afhandling giver et retligt funderet svar på dette spørgsmål. Med udgangspunkt i Grundlovens § 77, Menneskerettighedskonventionens artikel 10 og EU’s Charter artikel 11 analyseres censur og censurlignende indgreb i både analog og digital kontekst. Gennem en omfattende gennemgang af retskilder og retspraksis viser afhandlingen, hvordan de klassiske juridiske begreber har svært ved at favne de digitale realiteter – og hvordan dansk ret i stigende grad spejler Menneskerettighedsdomstolens praksis snarere end Grundlovens klassiske censurbegreb.

Afhandlingen dokumenterer, at sondringen mellem formel og materiel ytringsfrihed mister sin praktiske relevans i en digital offentlighed. I stedet foreslås det, at beskyttelsen mod forudgående indgreb i dansk ret bør tage udgangspunkt i Menneskerettighedsdomstolens begrebsramme, hvor prior restraints og kravet om careful scrutiny er centrale. Afhandlingen anviser desuden konkrete muligheder for at regulere ytringsfriheden uden at krænke dens kerne – fx gennem ansvarliggørelse via identifikation, reguleret anonymitet og brug af foreløbige påbud i særligt grove tilfælde.

Bogen henvender sig til forskere, jurister, dommere, embedsmænd og beslutningstagere med interesse for ytringsfrihed og for udviklingen af en retlig ramme, der understøtter en funktionel realisering af denne frihed i en digital offentlighed. Den er også relevant for studerende og undervisere på de juridiske og samfundsvidenskabelige uddannelser.